DM 2011

DM 2011
Mads Conrad og Jonas Rasmussen ved Danmarksmesterskaberne 2011

tirsdag den 18. september 2012

Godt resultat i Skovbakken!

Undskyld den sene tilbagemelding på Skovbakken stævnet i Århus den 15-16 september.

Lærke Sørensen - Højbjerg
Stævnet blev desværre ramt af lidt af en "skandale" da gulvet var, uden at være grov, PISSE glat. Efter to timer og en masse klager til dommerbordet, blev hele stævnet flyttet til AB hallen, 4-5 km væk. Det skabte en smule kaos at alle skulle flytte hal, og det gav selvfølgelig en masse forsinkelser. Heldigvis betød det ikke meget for mig, og jeg kunne derfor holde fokus på mine egne kampe.

I vores første mixdouble skulle vi møde det seedet par bestående af Line Nørgaard og Joachin Suder. Vi vidste det blev en svær kamp. Vi vinder heldigvis kampen med cifrene 19-21, 21-14, 21-19. Allerede der var det et super resultat efter min mening.
Kvartfinalen skulle spilles mod min gamle herredoublemakker og hans søster, Kasper og Helle Iversen. Endnu en kamp der kunne ende op med et nederlag, men det gjorde den ikke! Vi vinder igen en tæt kamp med cifrene 17-21, 21-17, 21-18. Vi var i semifinalen, som skulle spilles søndag. Vi var ellevilde!
Semifinalen skulle spilles mod Martin Kragh og Maja Bach. Disse to var sat til at vinde turneringen, og vi så ingen chancer for at vinde. Dog holdte vi hovedet oppe og gav den fuld gas. Vi spiller en rigtig god kamp, men taber desværre 21-18, 19-21, 21-17. Et super resultat som vi sagtens kan være stolte over!

Efter denne pragtpræstation skulle vi igang med herredoublen. Vores første kamp var imod Mads Futtrup og Kasper Nielsen fra Gug. Denne kamp vinder vi nogenlunde sikker med 21-18 og 21-17. Dejlig med en sejr, og vi skulle nu op imod hjemmebanefavoritterne fra Skovbakken. Anders Malthe og Torben Larsen skulle nu besjres. Vi spiller dog slet ikke op til vores bedste, og må se os besejret i to sæt med cifrene 21-15, 22-20. Vi var kede af at vi ikke fik lukket anden sæt, da vi fik mere og mere fat i spillet jo længere vi kom ind i kampen.

For at sætte en konklusion på dette stævne, kan jeg sætte få ord på den.

En SUPER turnering hvor jeg endelig spiller rigtig godt og når en semifinalen i mesterrækken. Dog skal jeg arbejde med at være mere klar, så jeg ikke altid skal tabe det første sæt. En dum vane som skal fjernes.

Næste kamp i ilden bliver mod Solrød i 2. division lørdag den 22 september!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar